Vejen til omstillingen: Hindringer og drivkræfter for udbredelsen af agroøkologi i Den Europæiske Union

Udbredelsen af agroøkologi i hele Europa hæmmes af en række komplekse og indbyrdes forbundne hindringer, der spænder over politiske, økonomiske, teknologiske, sociale og miljømæssige dimensioner. Med udgangspunkt i interessenternes synspunkter fra agroøkologiske initiativer har vi identificeret nogle centrale hindringer: manglende bevidsthed, skiftende politiske prioriteter, inkonsekvente lovgivningsmæssige rammer på EU-, nationalt og lokalt niveau, komplekse administrative procedurer, kortsigtede finansieringscyklusser, støtteordninger, der fortsat er dårligt tilpasset agroøkologiske systemer, markedsbarrierer – herunder begrænsede specialiserede afsætningsmuligheder og forbrugernes manglende anerkendelse af merværdien – samt illoyal konkurrence fra importvarer af lav kvalitet. Yderligere udfordringer omfatter mangel på arbejdskraft, utilstrækkeligt og uoverkommeligt dyrt maskineri, utilstrækkelig infrastruktur til korte forsyningskæder samt begrænset deltagelsesbaseret, kontekstspecifik forskning. På trods af disse hindringer har agroøkologien vigtige drivkræfter: motiverede landmænd, nye generationer, der er åbne for forandring, samt samarbejdsstrukturer, der fremmer tillid, fælles videnopbygning og eksperimentering. På baggrund af disse resultater foreslår vi følgende politiske anbefalinger: sammenhængende og langsigtede støttepolitikker, omfordeling af økonomiske ressourcer, forbedrede arbejdsforhold, investeringer i tilpasset infrastruktur og teknologier, udvikling af et retfærdigt marked samt styrkede rammer for deltagende forskning for at muliggøre bæredygtige agroøkologiske omstillinger.