En typologi over landmænd med henblik på at undersøge de tekniske forudsætninger for økologisk landbrug på området for et vandfølsomt område

Økologisk landbrug (AB) betragtes som en løsning til bevarelse af drikkevandsressourcerne i vandindvindingsområderne. Det bliver derfor vigtigt for de lokale forvaltningsmyndigheder at identificere konventionelle landmænd, der kunne være interesserede i at omstille sig til økologisk landbrug. Formålet med denne artikel er at vurdere, hvor tæt konventionelle landbrugsbedrifter i et vandfølsomt område er på at overgå til økologisk landbrug. Til dette formål anvendes en typologisk metode baseret på en analyse af mangfoldigheden i de handlingsprincipper, der ligger til grund for tilrettelæggelsen af dyrkningssystemerne. Metoden muliggør en sammenligning mellem de konventionelle landbrugeres organisering af deres dyrkningssystemer og den organisering, der fandt sted hos de økologiske landbrugere før deres omstilling. Den sammenlignende analyse, der er foretaget på 21 mælkeproduktionsbedrifter (heraf tre økologiske), gør det muligt at skelne mellem fem typer af husdyravlere. Den fremhæver en markant særpræg ved de praksis, der blev anvendt før de økologiske landmænds omstilling. Kun to konventionelle landmænd kan således betragtes som værende tæt på økologisk landbrug. For to andre typer landmænd observeres der delvise ligheder, som driftslederne kan udnytte til at indlede en overgang til økologisk landbrug. Graden af teknisk lighed med økologisk landbrug hænger hovedsageligt sammen med forskellene i mål og tankegang blandt landmændene.