Bælgfrugter i det 21. århundredes Europa: Hvilken plads indtager de i nutidens og fremtidens landbrugs- og fødevaresystemer? Hvilke nye udfordringer står forskningen over for?

Den intensivering af landbruget, der blev indledt i 1950’erne, har generelt ført til et fald i dyrkningen af bælgplanter, som i dag udgør mindre end 3 % af de vigtigste afgrøder i Frankrig og Europa. Bælgplanter har dog flere fordele: (i) som kilde til vegetabilske proteiner til menneske- eller dyrefoder, (ii) som planter, der binder kvælstof fra luften og dermed er sparsomme med kvælstofgødning, og (iii) som diversificerende afgrøder i dyrkningssystemerne. En analyse af produktionssystemerne for frø- og foderbælgplanter i Frankrig viser, at de forskellige faktorer, der hæmmer indførelsen af disse afgrøder, er et udtryk for en »låsning« af det dominerende socio-tekniske landbrugssystem. Alligevel kunne bælgplanter spille en vigtig rolle i den agroøkologiske omstilling mod mere bæredygtige landbrugs-, fødevare- og energisystemer. En økonomisk tilgang, der anvender overgangsteoriens flerniveaumodel, har gjort det muligt at identificere veje til at bryde fastlåsningen af bælgplanteproduktionen. På baggrund af denne analyse er der identificeret fire store grupper af forskningsspørgsmål vedrørende (i) analyse af fastlåsningerne og identifikation af drivkræfterne for overgangen til systemer, der integrerer flere bælgplanter, (ii) identifikation af nye og diversificerede afsætningsmuligheder for bælgplanter i en bæredygtig fødevarekæde, (iii) vurdering og forbedring af de økosystemtjenester, som bælgfrugter leverer på niveau med dyrkningssystemer og regioner, og (iv) optimering af dyrkningen af bælgfrugter som led i en overordnet strategi for økologisk intensivering.