Selektionens rolle i udviklingen af mangfoldigheden blandt dyrkede hvedesorter: fra domesticering til moderne selektion i det 20. århundrede

I løbet af deres domesticering og frem til i dag har hvedesorterne været udsat for demografiske påvirkninger (stikprøver med begrænset antal individer) og selektionspres, som har formet deres genetiske mangfoldighed. Således har hård hvede oplevet en tredobbelt reduktion af sin genetiske mangfoldighed: ved domesticeringen, ved overgangen fra skallede til skalløse korn, og ved den moderne selektion siden 1950’erne. Blød hvede har derimod et af sine tre genomer (D-genomet), der er langt mindre diversificeret end de to andre. Men uden tvivl takket være kompleksiteten og plasticiteten i dets hexaploide genom har dets dyrkningsområde bredt sig over hele verden, idet det har tilpasset sig kulde og varme, lange og korte dage, stress og patogener; denne udbredelse har resulteret i en stærk agro-øko-geografisk strukturering af dets genetiske mangfoldighed. Men det er på et mere begrænset geografisk plan (f.eks. Frankrig eller endda visse regioner) og på en nyere tidsmæssig skala (det 20. århundrede), at man observerer en betydelig reduktion af den genetiske diversitet, især i forbindelse med udskiftningen af lokale sorter med moderne sorter. Undersøgelsen af hvedens genetiske mangfoldigheds struktur, dens rum-tidsmæssige organisering på forskellige skalaer samt analysen af sammenhængen mellem den observerede mangfoldighed og landbrugspraksis i bred forstand er vigtig for bedre at udnytte hvedens mangfoldighed, men også for at bevare den og muliggøre dens fornyelse.