Karakterisering og optimering af registreringsnetværket for vinterærtsorter i 2007, 2008 og 2009

Undersøgelsen havde til formål at tilpasse den diagnostiske metode til identifikation af begrænsende faktorer, som var udviklet til hvede, til ærter, ved at benytte netværket af klassiske hr-vinterærtsorter (ikke-fotoperiodereaktive) og det nye netværk af fotoperiodereaktive vinterærter af typen Hr (som kan sås tidligere). Et af målene var derfor også at drøfte opbygningen af dette nye netværk. Det var nødvendigt at anvende eksisterende agronomiske modeller eller modeller udviklet i forbindelse med undersøgelsen til at beregne de deskriptive variabler for visse begrænsende faktorer, især for at estimere tidspunktet for gennemførelse af visse vækststadier (blomstringsstart, begyndelsen af frøfyldningen), og for at beskrive begrænsende faktorer som vinterfrost, vandstress, kvælstofmangel og pres fra ascochytose. Diagnoserne af de begrænsende faktorer, der blev udført på 4 kontrolsorter (3 af typen hr, 1 af typen Hr) gjorde det muligt at forklare 51 til 66 % af variationerne i udbyttet med 3 til 6 begrænsende faktorer og 43 til 84 % af variationerne i proteinudbyttet med 3 til 7 begrænsende faktorer, hvilket ligger meget tæt på tallene for udbyttet. Vi har påvist den afgørende betydning af ascochytose, høje temperaturer mellem blomstringens begyndelse og frøfyldningens begyndelse (som spiller en mindre markant rolle for proteinudbyttet), tørke og mangel på solindstråling i samme periode (som spiller en mere markant rolle for proteinudbyttet). De begrænsende faktorer i begyndelsen af vækstcyklussen (plantetab, forsinket fremspiring og, i bjergområder, frost mellem blomstringsindledning og blomstringens begyndelse) har især påvirket tidligt såede vinterærter. Opbygningen af Hr-netværket er foretaget under inddragelse af fire begrænsende faktorer for udbyttetab. Det gør det muligt at fremhæve de særlige karakteristika ved visse miljøer og peger på, at mangfoldigheden af begrænsende faktorer bør øges ved valg af nye lokaliteter eller ved variationer i dyrkningsmetoderne. Anvendelsen af mindst to kontrolsorter er ligeledes ønskelig for at øge denne mangfoldighed.