Sortsudvikling inden for solsikke: bidraget fra de genetiske ressourcer inden for slægten Helianthus

De solsikkevarianter, der dyrkes i dag, har et gennemsnitligt frøudbytte på 153 % af de første hybrider fra 1970’erne; den potentielle udbytteforøgelse på over 1 % om året fortsætter. Der har ligeledes været en stigning i olieindholdet på ca. 1,5 procentpoint i forhold til de foregående 20 år. Da slægten Helianthus består af 50 arter, herunder vild solsikke og andre enårige arter, der let krydser sig med de dyrkede genotyper, kan nogle af de dyrkede genetiske ressourcer være bevidste eller ubevidste introgressioner. De kvantitative og polygeniske udbyttestigninger stammer sandsynligvis fra den hidtil dyrkede solsikke, mens de kvalitative ændringer kommer fra de vilde arter, hvoraf de vigtigste er cytoplasmatisk hansterilitet, genopretning, forgrening samt resistens over for meldug og broderstjerne. Disse ressourcers mulige fremtidige bidrag til sortsudviklingen diskuteres.