Geofysiske metoders bidrag til karakteriseringen af jordens frugtbarhed

For bedst muligt at tilpasse landbrugspraksis til plantens behov og samtidig begrænse gødskningens miljøpåvirkning er det nødvendigt at have et så detaljeret kendskab som muligt til jordens egenskaber, som udgør dyrkningsunderlaget, da disse kan variere betydeligt over tid eller fra sted til sted. Her præsenterer vi anvendelsen af nogle geofysiske værktøjer til undersøgelse af undergrunden, især metoden med elektrisk resistivitet, til at karakterisere jordens frugtbarhed. Først præsenteres de grundlæggende principper for måling af elektrisk resistivitet samt metoderne til undersøgelse ved hjælp af sondering, elektriske paneler og elektriske slæbeanordninger. Derefter viser vi, at jordstrukturen, som er et nøgleelement for den fysiske frugtbarhed, i enkle situationer i marken kan karakteriseres ved hjælp af elektrisk resistivitet. Det er især muligt at skelne mellem områder, der er stærkt komprimeret af landbrugsmaskiners kørsel, og områder, der er mere porøse eller mere sprækkede. Den faktiske geometri af de komprimerede områder og komprimeringens intensitet kan dog ikke udledes af den elektriske undersøgelse. I det næste trin viser vi, at jordens nitratindhold – forudsat at det ligger inden for det klassiske interval, der observeres i landbrugsjord – ikke ændrer signalet for elektrisk resistivitet, som derfor ikke kan udgøre en diagnostisk metode til vurdering af jordens kemiske frugtbarhed.