Agrourbanisme: en ny faglig tilgang til at genopbygge forholdet mellem byen og landbruget

De store byer, der ligger midt i landbrugsområder, såsom Paris, har nødvendigvis bredt sig på bekostning af de frugtbare jorder, der omgiver dem, og det fortsætter de med den dag i dag. Dette arealforbrug, som i princippet er uundgåeligt, kunne foregå langt mere sparsommeligt, hvis byspredningen blev styret af planlægningsprojekter, der tager højde for de særlige forhold i landbrugsområdernes rumlige organisering. Samtidig ville en bedre landskabelig fremhævelse af de åbne områder, som markafgrøderne udgør, kunne understøtte en fortætning af byområdernes udkant, hvilket med fordel kunne erstatte den spredte bebyggelse med parcelhuse, der i dag udgør hovedparten af disse områder. Denne anderledes måde at opfatte mødet mellem byen og landbruget på kan ikke alene henhøre under byplanlæggernes eller agronomernes kompetenceområde. Den kræver opbygningen af en ny, tværfaglig profession, som vi foreslår at kalde »agriurbanisten«. Det er netop uddannelsen af disse nye fagfolk, som Collectif d’enseignement et de recherche en agriurbanisme et projet de territoire (CERAPT) har sat sig for at afprøve. CERAPT er opstået gennem et samarbejde mellem en landskabsarkitektskole (ENSP), en arkitektskole (ENSAV) og en agronomisk skole (AgroParisTech). Denne artikel redegør for denne pædagogiske innovation, der har været i brug siden 2007.