Virkninger af ændringer i dyrkningspraksis i forbindelse med omlægning til økologisk landbrug på vegetationen i permanente græsarealer

Formålet med denne undersøgelse er at fastslå, hvilken indvirkning landbrugspraksis i forbindelse med omlægningen til økologisk landbrug har på sammensætningen af den urteagtige engvegetation, under hensyntagen til de tidligere landbrugspraksis på disse parceller. Konsekvenserne af disse praksis vurderes ud fra vegetationens taksonomiske (specifik rigdom, diversitet og lighed), funktionelle (rigdom i funktionelle egenskaber for hver egenskab) og agronomiske (græsningsværdi) karakteristika. En typologi af græsarealer baseret på de praksisformer, der blev anvendt i løbet af seks år (5 år før omstillingen begyndte og 1 år efter), har gjort det muligt for os at opstille tre klasser: den ene omfatter arealer, der generelt slås to gange om året, den anden arealer med høj græsningsintensitet, og den sidste omfatter arealer med diversificerede driftsformer. I denne undersøgelse viser vi, at de slåede og let gødede parceller har en højere artsrigdom end de øvrige (henholdsvis 23,2, 16,9 og 17 arter), men en lavere græsningsværdi (henholdsvis 45,9, 66,8 og 68,6). Disse slåede parceller har ligeledes en større funktionel diversitet end de øvrige med hensyn til to undersøgte egenskaber: frøspredningsmåde og etableringsstrategi ifølge Grime. Parcellerne med diversificerede dyrkningsmetoder har en funktionelt mere diversificeret vegetation. Endelig kan praksis alene ikke forklare forskellene i vegetationen. Vi antager, at vegetationsdynamikken efter omlægningen til økologisk landbrug netop er påbegyndt, og at landskabskarakteristika også påvirker den taksonomiske og funktionelle sammensætning af græsmarksmatricen.