Honningbiernes overlevelse og genudtryk ved samtidig eksponering for pesticider og vira

Honningbier, der udsættes for flupyradifuron, udviser nedsat overlevelse, mens sulfoxaflor ikke har nogen signifikant effekt ved koncentrationer, der svarer til virkelige feltforhold. Inokulering med Black Queen Cell Virus (BQCV) fører til hurtig dødelighed (median 7 dage), mens DWV-A og DWV-B resulterer i længere overlevelse (henholdsvis 23 og 22 dage). Der blev ikke fundet synergistiske eller antagonistiske effekter på overlevelse eller virusbelastning mellem pesticider og vira. Kombineret eksponering for sulfoxaflor og DWV-B forårsagede imidlertid en synergistisk opregulering af dicer-lignende genekspression, hvilket tyder på en molekylær interaktion. Genekspressionsanalyse afslørede opregulering af antivirale RNAi-signalvejsgener (AGO2, Dicer-lignende) hos virusinokulerede bier, mens BQCV-infektion nedregulerede tarbp2-lignende gener. Afgiftningsgener (CYP6AS14, CYP9Q3) blev nedreguleret i grupper, der kun var udsat for virus. Undersøgelsen anvendte et 30-dages laboratorieforsøg med A. mellifera carnica-kolonier, hvor pesticider blev administreret via sukkervand. Der blev ikke observeret nogen signifikante interaktionseffekter på overlevelsen. Resultaterne fremhæver patogenspecifikke virkninger og betydningen af RNAi-veje i honningbiernes antivirale forsvar. Støttet af Alexander von Humboldt-fonden, DFG og EU H2020 PoshBee.