Foderautonomi og dynamikken mellem jord, planter og husdyr i mælkeproduktionen

Produktionsomkostningerne pr. 1.000 liter mælk i 2018 og 2021 omfatter arbejdsløn, jord, ledelse, bygninger, mekanisering, udvikling, arealudgifter og foder. I 2021 faldt arbejdsomkostningerne som følge af omfordeling af arbejdskraften til kødkvæg; omkostningerne til arealforvaltning steg på grund af højere frøpriser, nye foderblandinger og udvidede arealer. En forbedret mælkeværdi opvejede delvist de reducerede tilskud. Projektet opnåede 77 % foderautonomi og 100 % foderautonomi i 2021, hvor køb af kraftfoder understøttede mælkekvaliteten og -produktionen. Målene omfattede reduktion af kraftfoderforbruget, opretholdelse af målet om en mælkekvalitet på 360 g/l samt forbedring af protein- og fedtindholdet. Det igangværende arbejde omfatter prærieforsøg, undersøgelser af sammenhængen mellem jord, planter og husdyr samt optimering af brugen af umodent korn. Tilbagemeldinger fra landmænd bekræfter fordelene ved bælgplanter på græsarealer, hvilket muliggjorde syv måneders fodring af geder uden kvælstofkorrektorer i 2018 og nuværende udbytter på ca. 850 liter pr. ged, opretholdt via forsøg med sen såning (f.eks. PME under havre i 2019). Projektet, der er medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsudviklingsfond og Occitanie-regionen, lægger vægt på investeringer i landdistrikterne, bæredygtige praksis, overvågning af jordens sundhed, optimering af foder og husdyrs produktivitet. Vigtigste anbefalinger: Prioritering af bælgplantebaserede græsarealer, adaptive foderstrategier og løbende overvågning af dynamikken mellem jord, planter og husdyr for at opnå langsigtet selvforsyning og produktkvalitet.