Græsningssystemer, der øger selvforsyningen med proteiner gennem foderforvaltning

Denne undersøgelse evaluerer proteinautonome græsningssystemer på otte mælkeproduktionsbedrifter i Pays de la Loire og Bretagne (2015–2016), hvor majsensilage udgjorde mindre end 20 % af det primære foderareal. Systemerne prioriterede udnyttelse af græs, indtægts effektivitet og miljøpræstation. Bedrifternes størrelse varierede fra 33 til 192 ha, med et gennemsnitligt mælkeudbytte på 7.000 liter/ha SFP. Nøglestrategierne omfattede indhegnet græsning, rotationsgræsning, reduceret brug af kraftfoder og integration af bælgplanteensilage. Sæsonbestemt forvaltning optimerede foderudnyttelsen: vinter (50 % konserveret græs), forår (forsinket slåning, lave input), sommer (græsning af besætningen, minimale kraftfodermængder) og efterår (forlænget græsning, målrettet gødning). Resultaterne viser levedygtige, bæredygtige systemer under energi- og proteinbegrænsninger.