Tærskelværdi for ukrudtsbekæmpelse med henblik på reduktion af herbicidanvendelsen i stedsspecifik forvaltning

Tærskelværdier for ukrudtsbekæmpelse og den geografiske fordeling har en betydelig indflydelse på reduktionen af herbicidforbruget i stedsspecifik ukrudtsbekæmpelse. I en majsmark i det centrale Spanien viste simuleringer en besparelse på op til 66 % i herbicidforbruget for sparsomt og uregelmæssigt forekommende ukrudt som johnsongrass, når der blev anvendt højere beslutningstærskler (6–12 planter m⁻²), sammenlignet med en besparelse på 10–20 % for tæt og jævnt fordelt ukrudt som f.eks. velvetleaf. Jordbaserede sensorer klarede sig bedre end luftsensorer med hensyn til at reducere herbicidanvendelsen. Højere tærskler reducerede udbringningsmængderne, men medførte en risiko for ubehandlede områder, hvilket potentielt kunne føre til udbyttetab og udvikling af herbicidresistent ukrudt. De optimale tærskler afhænger af ukrudtsdensiteten og det rumlige mønster, hvor højere tærskler er mest effektive ved spredt fordeling.