Mulighederne for bæredygtig forvaltning af permanente græsarealer i hele Europa

Denne policybrief vurderer gennemførligheden af elleve forvaltningsmodeller for permanent græsarealer i fem europæiske biogeografiske regioner, hvor man ser på, hvor nemt de er at gennemføre, potentialet for udbredelse samt leveringen af økosystemtjenester. Baseret på input fra 62 eksperter og 50 landmænd via en modificeret Delphi-metode viser resultaterne, at rotationsgræsning er den mest gennemførlige model i Middelhavsområdet, mens fornyelse af græsarealer og virtuel indhegning rangerer lavest, især i Alpeområdet. Landmændene står over for hindringer, herunder lav bevidsthed og utilstrækkelig dokumentation for nye teknologier. Både eksperter og landmænd understreger behovet for økonomisk kompensation, når produktiviteten reduceres til fordel for økosystemfordele. Anbefalingerne omfatter periodiske teknologigennemgange, feltforsøg, uddannelse, forbedret adgang til IKT i landdistrikterne og forhåndstilskud til præcisionsværktøjer. Vurderingen understøtter evidensbaseret politikudvikling med henblik på at forbedre bæredygtig græsarealforvaltning gennem viden, uddannelse og incitamenter.